Antropologisk Laboratorium – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Retsmedicin > Forskning > Antropologisk Laborato...

Antropologisk Laboratorium

Retsantropologi

Antropologi betyder direkte oversat “læren om mennesket". Der skelnes mellem den sociale eller kulturelle antropologi, dvs. studier af menneskelig adfærd i en social og kulturel sammenhæng, og den fysiske eller biologiske antropologi.

Biologisk antropologi tager udgangspunkt i undersøgelser af menneskets biologiske rester, typisk skeletter, og dækker derved både palæontologiske undersøgelser af menneskets oprindelse, studier af fortidens sygdomme og vurderet ud fra fx middelalderlige skeletfund, analyser af forhistoriske gravlægninger og retsantropologiske undersøgelser. Retsantropologi defineres som antropologiens anvendelse i retsvæsenets tjeneste.

Uddannelse

I USA og andre lande findes en særskilt uddannelse til “physical anthropologist”, hvorefter man kan specialisere sig til “forensic anthropologist”. En sådan vil sædvanligvis være tilknyttet et lokalt universitet og medvirke i sagsarbejdet med relevante retsantropologiske undersøgelser hos den lokale “coroner” eller på den lokale retsmedicinske institution. Da der ikke findes en tilsvarende uddannelse i Norden, er indgangen til det retsantropologiske område en sundhedsvidenskabelig uddannelse og erfaring inden for det retspatologiske eller retsodontologiske område.

Faget på Københavns Universitet 

Som faget praktiseres ved Københavns Universitet, henhører også undersøgelse af arkæologisk udgravet materiale til arbejdsopgaverne. Antropologisk Laboratorium råder over en stor skeletsamling, ca. 25.000 individer, der dækker over skeletfund fra ældre stenalder til materiale fra 1700-tallets København. Da de arkæologiske sager talmæssigt langt overgår de retsantropologiske, men til gengæld naturligvis ikke er så krævende, da identifikationsspørgsmålet ikke er relevant, bidrager det til en vedvarende træning i vurdering af knoglemateriale og til opbygningen af studiesamlinger, som fx kan bruges i forbindelse med forskning, der også kan have et retsantropologisk sigte.

Den retsantropologiske undersøgelse af skeletter og knoglerester

Når det drejer sig om undersøgelser af stærkt forrådnede eller på anden måde svært postmortelt omdannede lig, er overgangen mellem de undersøgelser, der kan klares af retspatologerne, og dem der bedst forestås af en retsantropolog, helt glidende, og de bør netop derfor også foregå i et tæt samarbejde.

Det første skridt ved en almindelig retsantropologisk undersøgelse er at vurdere, om de fundne knoglerester har politimæssig betydning. Såfremt disse indledende spørgsmål om art og datering er besvaret, og fundet fortsat har politimæssig interesse, foretages derefter undersøgelser, der søger at tilvejebringe oplysninger om individets køn, alder på dødstidspunktet, legemshøjde, særlige kendetegn og tegn på sygdom og følger af vold, samt dødsårsag. Man vil også forsøge en egentlig identifikation, såfremt politiet har formodning om, at skeletresterne hidrører fra et individ, der tidligere er meldt savnet.

Retsantropologiske undersøgelser af levende

Endelig bruges computerbilledbehandling også inden for analysen af overvågningsbilleder og -videoer. En typisk sag er et bankrøveri, hvor gerningsmanden er blevet optaget på foto eller video. Senere sigter politiet en mistænkt, og man vil da gerne have en analyse af lighed mellem den mistænkte og gerningsmanden. I disse sager gennemgås først al billedmateriale mhp. konstatering af almindelige legemstræk såsom højde, dernæst særlige karaktertræk, såsom evt. synlige modermærker, og endelig laves en bedømmelse af ansigtstræk ved brug af særlige skemaer, mhp. systematisk gennemgang af ansigtstrækkene, fx næseform og øjenbryn.

Nogen entydig genkendelse kan man ikke opnå, men analysen kan tjene til underbygning eller det modsatte for politiet. I dette arbejde deltager også retsodontologen, da denne kan gøre værdifulde iagttagelser vedrørende tandstilling og kæbestruktur ud fra billeder af ansigtet.