Antropologiske undersøgelser – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Retsmedicin > Om instituttet > Antropologisk Laboratorium > Antropologiske undersø...

Antropologiske og retsantropologiske undersøgelser

Undersøgelser af menneskerester

Det første skridt ved en retsantropologisk undersøgelse er at vurdere, om de fundne menneskerester har politimæssig betydning. Har fundet politimæssig interesse efter indledende spørgsmål om art og datering, bliver materialet undersøgt med henblik på at finde oplysninger om individets køn, alder på dødstidspunktet, legemshøjde, særlige kendetegn og tegn på sygdom og følger af vold samt dødsårsag.

Hvis politiet har en formodning om, at skeletresterne tilhører en person, der tidligere er meldt savnet, forsøger man at opnå en egentlig identifikation.

Denne slags undersøgelser bliver som regel forestået i et tæt samarbejde mellem en retsantropolog og en retspatolog.

Identifikation ud fra overvågningsvideoer

Retsantropologiske undersøgelser bliver også anvendt i forbindelse med identifikation af levende personer ved fx røverier eller andre kriminelle handlinger, hvor gerningsmanden er blevet optaget på foto eller video. I denne type sager vil opgaven typisk bestå i en analyse af ligheden mellem den mistænkte og gerningsmanden. 

Billedmaterialet gennemgås først med henblik på konstatering af ligheden mellem de almindelige legemstræk såsom højde. Dernæst gennemgås særlige karaktertræk, såsom evt. synlige modermærker. Endelig foretages en bedømmelse af ansigtstræk ved brug af særlige skemaer for at lave en systematisk gennemgang af ansigtstrækkene, fx næseform og øjenbryn. Analysen foregår primært ved hjælp af computerbilledbehandling.

Nogen entydig genkendelse kan man ikke opnå, men analysen kan tjene til underbyggelse af en mistanke eller det modsatte for politiet.

Skeletter fundet ved udgravninger

På Antropologisk Laboratorium udføres også analyser af skeletter fra arkæologiske udgravninger. Der kan være tale om fx brændte knogler fra en urnegrav fra bronzealderen eller ubrændte knogler fra en fællesgrav fra yngre stenalder.

Ved en antropologisk undersøgelse bliver alle knogler og individer identificeret, og individernes køn og alder vurderes. Eventuelle sygdomsforandringer bliver registreret. I nogle tilfælde viser denne gennemgang, at flere individer blev gravlagt i samme grav - en konstatering som kan supplere arkæologernes iagttagelser fra udgravningen.

Iagttagelserne samles i en antropologisk rapport, der udarbejdes til det museum, som har bestilt undersøgelsen. Efter aftale kan knogle- og tandmateriale blive udtaget til fx datering, DNA- eller kostanalyse.

I mange tilfælde er det en fordel, hvis den biologiske antropolog bliver inddraget allerede under den arkæologiske undersøgelse på findestedet, hvor eventuelle naturvidenskabelige prøver kan udtages straks efter, at skelettet er blotlagt.

CT-scanning og rekonstruktion

CT-scanninger (3D-røntgen) bliver i nogle tilfælde anvendt som dokumentation samt i forsknings- og formidlingssammenhæng. På baggrund af CT-scanninger, fx af et velbevaret kranium, kan en ekspert modellere en rekonstruktion og dermed komme med et bud på, hvordan fortidens menneske så ud.

Grundlaget for biologisk antropologi

Arbejdet på Retsantropologisk Enhed / Antropologisk Laboratorium bygger på metoder inden for den biologiske antropologi.
Biologisk antropologi tager udgangspunkt i medicinske undersøgelser af menneskets biologiske rester, typisk skeletter. Biologisk antropologi dækker både palæontologiske undersøgelser af menneskets oprindelse, studier af fortidens sygdomme vurderet ud fra fx middelalderlige skeletfund, analyser af forhistoriske gravlægninger og retsantropologiske undersøgelser.

Retsantropologi defineres som antropologiens anvendelse i retsvæsenets tjeneste.