Straffesager – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Retsmedicin > Om instituttet > Retsgenetik > Straffesager

DNA-analyser ved forbrydelser

På Retsgenetisk Afdeling laver vi undersøgelser af de biologiske spor, som politiet finder på et gerningssted. Det kan fx være spor fundet ved drab, voldssager, voldtægt eller tyveri. Politiet sender sporene til Retsgenetisk Afdeling, som analyserer sporets art og DNA-indhold.

Hvad er et biologisk spor?

Et biologisk spor kan fx være blod, sæd, hår, spyt eller det materiale, som findes under en persons negle, kaldet negleskrab. Når afdelingen undersøger et biologisk spor, stammer det ofte fra tøj, våben eller genstande fundet på eller i nærheden af et gerningssted af politiets teknikere. Sporene undersøges (kaldes sikres) ved, at man aftørrer genstandene for biologisk materiale med vatpinde. Vatpindene sendes efterfølgende til analyse hos Retsgenetisk Afdeling.

Hvorfor undersøges biologiske spor for DNA?

DNA fundet på et gerningssted bruges som en del af politiets opklaringsarbejde. Den mistænkte gerningsmand afleverer en spyt- eller blodprøve, som analyseres og sammenlignes med DNA fra sporet fra gerningsstedet. DNA bruges på denne måde som et ”genetisk fingeraftryk”.

Hvordan undersøges det biologiske materiale?

I afdelingens laboratorier undersøges det biologiske materiale først for at se, om der er DNA i prøven, og om der er nok til at lave en analyse. Før en analyse af DNA’et kan foretages, skal DNA’et frigøres fra de celler, hvor det har befundet sig. Til dette anvendes en række biokemiske metoder, der afhænger af sporets art, mængde og tilstand.

Afdelingen undersøger rutinemæssigt 16 forskellige områder i DNA’et, som har den egenskab, at de er forskellige fra person til person. Alle prøver undersøges 2 gange, og det kontrolleres, at det er det samme resultat begge gange. Herved minimeres risikoen for fejl.

Hvad bliver resultatet?

Når alle spor er blevet analyseret, laver Retsgenetisk Afdeling en rapport, hvor resultaterne af undersøgelserne beskrives. Resultatet bliver en kombination af tal, en DNA-profil, for henholdsvis den undersøgte person og/eller det undersøgte spor. Rapporten kan også beskrive, hvad sandsynligheden er for, at DNA-profilen fra gerningsstedet er magen til DNA-profilen fra den mistænkte, i forhold til sandsynligheden for, at DNA-profilen kan stamme fra en tilfældig anden person.

DNA-profilen kan bruges som hjælp til opklaring af en forbrydelse og/eller som bevis ved en retssag. DNA-profilerne fra sigtede og dømte bliver efterfølgende registreret hos politiet i et DNA-register. Profilerne bruges herefter til sammenligning ved andre forbrydelser.

Vil du vide mere om DNA-undersøgelser?