Straffesager – Københavns Universitet

Medicin
Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Retsmedicin > Om instituttet > Retsgenetik > Straffesager

Retsgenetiske undersøgelser i straffesager

Retsgenetiske undersøgelser er genetiske undersøgelser, som bliver anvendt i retslig sammenhæng, fx efter anmodning fra politiet. Retsgenetiske undersøgelser anvendes sædvanligvis i straffe-, faderskabs- og familiesammenføringssager. En straffesag kan fx være drab, seksualforbrydelser, voldssager, tyveri og indbrud. Hvis der bliver fundet biologiske spor i forbindelse med forbrydelsen, kan Retsgenetisk Afdeling lave retsgenetiske undersøgelser i straffesagen. Et biologisk spor kan fx være blod, sæd, vaginalsekret, hår, spyt eller det materiale, som findes under en persons negle (kaldet negleskrab).

Den hyppigste grund til at lave retsgenetiske undersøgelser i straffesager er at forsøge at sammenkæde et biologisk spor med en person. Det kan fx være en mistænkt eller en sigtet person, som skal aflevere en blod- eller en spytprøve, så personens dna-profil kan sammenholdes med den dna-profil, som fremkommer efter analyse af et eller flere fundne spor på fx et gerningssted. Blod- eller spytprøver fra en person, hvis identitet er kendt, kaldes referenceprøver, da prøven refererer til en person.

Når afdelingen undersøger et biologisk spor, stammer det ofte fra tøj, våben eller ting (kaldet effekter), som er fundet på eller i nærheden af gerningsstedet af politiets teknikere. Effekter undersøges ved, at man aftørrer dem for biologisk materiale med vatpinde. Vatpindene sendes efterfølgende til undersøgelse i Retsgenetisk Afdelings laboratorier. Det er politiet, som beslutter, om de selv ønsker at aftørre en effekt, eller om effekten skal indsendes til aftørring på Retsgenetisk Afdeling. Det er altid Retsgenetisk Afdeling, som undersøger det biologiske materiale. Materialet, som skal undersøges, kan også stamme fra personundersøgelser og obduktioner.

Biologisk materiale
Det er en skrøbelig proces at lave retsgenetiske undersøgelser i straffesager. Grunden til dette er, at det indsamlede materiale er biologisk. Det vil sige, at det bliver påvirket af kontakt med luft, vand, sollys osv. Disse ydre påvirkninger kan ikke kontrolleres, inden effekten bliver indsamlet (også kaldet sikret), og det er derfor ikke sikkert, at der findes brugbart dna på effekterne. Dna kan fx blive nedbrudt af varme og fugt.

Et andet problem kan være, at der ikke findes nok biologisk materiale til at gennemføre en fuld analyse, eller at der måske kun lige er nok biologisk materiale til at gennemføre én tilfredsstillende analyse. På Retsgenetisk Afdeling er det sådan, at alle spor (det biologiske materiale) undersøges som to selvstændige prøver - det kaldes dobbeltbestemmelse. Resultaterne af undersøgelserne rapporteres kun, hvis resultaterne af de to prøver er fuldstændig ens.

Det sker også relativt hyppigt, at de biologiske undersøgelser viser blandinger af dna fra to eller flere personer. Hvis der er tale om velbevaret dna fra to personer, er resultaterne sædvanligvis lette at vurdere, men ved blandings-dna fra flere personer kan det være vanskeligere at vurdere resultaterne.

Resultaterne af undersøgelserne
Når alle effekter og spor er blevet undersøgt i en sag, laver Retsgenetisk Afdeling en rapport, hvor der redegøres for resultaterne af undersøgelserne. Denne rapport kaldes en erklæring. Når Retsgenetisk Afdeling udregner resultaterne, taler man om den bevismæssige vægt. Den bevismæssige vægt angiver, hvor mange gange mere sandsynligt det er at finde match mellem et spor og en person, hvis sporet faktisk kommer fra personen, end hvis sporet kommer fra en tilfældig anden person fra den danske befolkning. Ved en velgennemført dna-undersøgelse, vil dette tal være større end 1 million. En bevismæssige vægt (også kaldet likelihood-kvotient) på 1.000.000 betyder, at sandsynligheden for, at en tilfældig anden person matcher sporets dna-profil er 1:1.000.000 (match-sandsynligheden).
Ved blandingsprofiler bliver den bevismæssige vægt af dna-undersøgelserne sædvanligvis mindre.

Identifikationssager
Retsgenetisk Afdeling laver også undersøgelser i identifikationssager. Dette sker normalt kun, hvis et lig eller en ligdel ikke kan identificeres ved hjælp af andre metoder. Lig eller ligrester kan identificeres ved at foretage dna-undersøgelser af vævsmaterialet fra liget med henblik på at sammenligne med dna-undersøgelser fra familiemedlemmer samt eventuelt biologisk materiale fra effekter (fx hår fra en hårbørste eller en tandbørste), som har været brugt af den savnede person.
Det er også denne slags retsgenetiske undersøgelser, som kan benyttes i katastrofesituationer.

Rigspolitiets dna-register
Rigspolitiets dna-register består af dna-profiler fra identificerede og uidentificerede personer og af biologisk spormateriale, som er sikret i forbindelse med en forbrydelse. Når der opnås dna-profil fra et biologisk spor, undersøges det, om dets dna-profil passer med dna-profiler fra personer eller fra andre biologiske spor i dna-registreret. Når der kommer nye personer ind i dna-registeret, undersøges det, om dna-profilen passer med dna-profiler fra biologiske spor fra uopklarede sager i dna-registeret.

Kvalitetsgodkendt
Retsgenetisk Afdeling er akkrediteret (det vil sige kvalitetsgodkendt). Denne akkreditering sikrer, at en udefra kommende, kompetent organisation undersøger, om Retsgenetisk Afdeling er uvildig og teknisk kompetent til arbejdet, og om afdelingen har et kvalitetssystem, som overholder en lang række krav til organisation, arbejdets udførelse, dokumentation osv.