Faderskabssager – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Retsmedicin > Om instituttet > Retsgenetik > Faderskabssager

DNA undersøgelser i faderskabssager

På Retsgenetisk Afdeling laver vi undersøgelser af faderskabssager, der rekvireres af statsforvaltningen eller retten. Afdelingen laver ikke undersøgelser for personer, der af private årsager ønsker at få undersøgt et spørgsmål om faderskab.

Formålet med en faderskabssag er at fastlægge, hvem der er far til et barn. Statsforvaltningen opfordrer moderen og den mand eller de mænd (kaldet parterne), som er involveret i sagen, til at medvirke i en retsgenetisk undersøgelse. Ved en retsgenetisk undersøgelse i en faderskabssag undersøges og sammenlignes genetiske egenskaber hos mor, barn og mand. Læs mere om DNA undersøgelse af faderskab

Hvis parterne giver samtykke til at medvirke, beslutter statsforvaltningen, hvor de nødvendige prøver udtages. Normalt bliver prøver i faderskabssager udtaget på bestemte sygehuse eller lægehuse rundt om i Danmark. Prøverne kan også udtages på Retsgenetisk Afdeling.

Hvordan tages prøverne?

Der udtages normalt to prøver fra hver person. Prøverne udtages sædvanligvis med ca. én uges mellemrum. Prøverne fra barnet kan udtages på et hvilket som helst tidspunkt efter barnets fødsel. Prøverne tages sædvanligvis ved mundskrab. Det foregår ved, at der med en skumgummisvamp på en lille pind udtages celler fra indersiden af kinden.

Skumgummisvampen presses herefter imod et kort med filterpapir. Herved overføres cellerne - og DNA'et - til filterpapiret, hvorfra den videre analyse kan foretages. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at udtage en blodprøve.

Hvorfor tages der mere end én prøve?

Der udtages to prøver fra hver person til undersøgelse i en faderskabssag. De to prøver udtages og analyseres normalt med ca. 1 uges mellemrum. Ved at analysere to uafhængige prøver fra hver person er risikoen for, at der sker fejl i processen meget lille.

Hvordan sikres identiteten?

Der skal i forbindelse med prøvetagning fremvises billedlegitimation, fx pas eller kørekort. For personer bosat i Danmark, skal legitimation indeholde oplysninger om dansk cpr-nr. Hvis dansk pas eller kørekort ikke haves, kan udenlandsk pas suppleret med sundhedskort fungere som gyldig legitimation.

Mænd fotograferes i forbindelse med prøvetagningen. I visse tilfælde kan statsforvaltningen eller retten bestemme at andre, herunder mor og barn, skal fotograferes.

Hvor lang tid tager det?

Der går sædvanligvis 4-6 uger fra, at Retsgenetisk Afdeling har fået prøve nummer to fra personerne i sagen til, at afdelingen kan afsende en rapport (kaldet erklæring) om resultaterne af undersøgelserne til statsforvaltningen eller retten. Alle relevante personer i sagen skal være undersøgt, før afdelingen kan afsende erklæringen.

Retsgenetisk Afdelings personale har tavshedspligt med hensyn til resultaterne af undersøgelserne og alle andre personlige oplysninger. Personalet kan derfor ikke svare på spørgsmål vedrørende faderskabssagerne eller resultaterne af undersøgelserne. Henvendelser vedr. faderskabssager rettes derfor direkte til statsforvaltningen eller retten.

Familiesammenføringssager

Sagsgangen i familiesammenføringssager svarer overordnet set til proceduren i faderskabssager. I familiesammenføringssager undersøges dog normalt kun en enkelt prøve pr. person. Problemstillingen i familiesammenføringssager er ofte, om personerne kan være mor og barn og/eller far og barn, da denne form for slægtskab giver ret til familiesammenføring. Andre former for nært slægtskab kan dog også ønskes undersøgt.