Viden om død kan redde liv
Når vi obducerer, får vi viden om det liv, den døde har levet. Viden der gør det muligt for os at pege på, hvad der kan forebygge dødsfald.
Det var bl.a. viden fra retsmedicinske obduktioner, der førte til anbefalingen om, at spædbørn skal sove på ryggen for at forebygge spædbarnsdød. Her er et par andre eksempler på, hvordan vi forsker for at forebygge sygdom og dødsfald i fremtiden.
Diagnostik af hjertesygdomme
Hvert år dør omkring 300 mennesker under 50 år af pludselig hjertedød. Når personer under 50 år dør pludseligt og uventet, kan det måske skyldes en hjertesygdom. Nogle hjertesygdomme kan ikke ses ved synlige forandringer af hjertet. Derfor kan kombinationen af obduktion, analyse af blod og DNA give ny viden.
Under obduktionen kigger vi på hjertets tilstand, vi undersøger små prøver af væv fra hjertet og udtager prøver til kemiske analyser og DNA-analyse. En analyse af blodet kan vise, om medicin eller misbrugsstoffer har haft en betydning for hjertets funktion. Hvis en ændring i DNA’et har medvirket til dødsfaldet, kan den være arvelig og resten af familien kan have en øget risiko for hjertesygdom.
Ved at få mere viden om hjertesygdomme og deres DNA, kommer vi tættere på at kunne diagnosticere hjertesygdomme - før det går galt.
Obduktion - vindue til livet som psykisk syg
Mennesker med psykisk sygdom er en udsat gruppe og har en markant øget risiko for sygdom og tidlig død. Eksempelvis lever mennesker der lider af skizofreni op mod 20-25 år kortere end ikke-skizofrene. Når en afdød med en psykisk sygdom obduceres hos os, er det muligt at tage biologiske prøver og udføre undersøgelser, som det aldrig ville være muligt at udføre hos levende. Derved får vi unik viden om livet som psykisk syg og kroppens forandring før døden indtraf.
Når vi får indblik i den dødes historie, kan vi øge vores viden om, hvad mennesker med psykisk sygdom dør af. Vi får også viden om sygdomme som sukkersyge, stress, fedme og hjertekarsygdomme. Derved kan vi give mere målrettede bud på forebyggelse og behandlingen af psykiske sygdomme og livsstilssygdomme.