Retsmedicinske undersøgelser

Hvem undersøger vi?
Politiet rekvirerer typisk personundersøgelser som led i efterforskning af personfarlig kriminalitet, såsom vold og voldtægt. Afhængigt af sagens omstændigheder undersøges offeret, den mistænkte gerningsperson eller begge. Ved undersøgelser af personer under 18 år samt umyndige foregår undersøgelsen i koordination med de sociale myndigheder.

Hvad er formålet med undersøgelsen?
Undersøgelsen har to formål. Ved undersøgelsen dokumenteres alle tegn på vold, såsom blå mærker, snit- eller stiksår, og vi udfærdiger en erklæring, hvor der tages stilling til sammenhængen mellem de objektive tegn på vold, vi finder, og det oplyste hændelsesforløb. Derudover foretages sporsikring til de retsgenetiske undersøgelser, og der sikres bl.a. blodprøver til retskemisk analyse.

Retskemisk undersøgelse kan være relevant, hvis der fx er mistanke om, at offeret har været bedøvet, eller hvis gerningsmanden kan have været påvirket af medicin, alkohol eller misbrugsstoffer i gerningsøjeblikket. Ved såkaldte drugrape-sager, hvor offeret er bedøvet med narkotika eller lægemidler, kan det være relevant at udtage en supplerende hårprøve. Vagthavende læge vil rådgive nærmere om dette i de tilfælde, hvor en hårprøve kan være relevant.

Retsgenetisk undersøgelse har til formål at sammenligne dna-profiler fra personer involveret i sagen med dna-profiler, der stammer fra biologiske spor, fx kropsvæsker eller hår, fundet på offerets hud eller tøj.

Hvor og hvornår foregår undersøgelsen?
De fleste undersøgelser foretages på Retsmedicinsk Institut. En del undersøgelser foretages dog på Center for Seksuelle Overgreb eller i Børnehuset. I nogle tilfælde foretages undersøgelsen på et hospital. Undersøgelserne foretages på alle tidspunkter af døgnet, da undersøgelsen gerne skal foregå hurtigst muligt efter hændelsen af hensyn til indsamling af spor.

Hvis en person findes død, og politiet ved de indledende undersøgelser kan konkludere, at der er begået et drab, eller de har en mistanke om et drab, kan de vælge at afholde en findestedsundersøgelse. I de sager tilkaldes en retsmediciner til findestedet sammen med politiets teknikere fra Nationalt Kriminalteknisk Center.

Det vil være retsmedicinerens opgave at undersøge afdøde for tegn på vold eller sygdom, der kan forklare, hvorfor personen er død. Retsmedicineren vil skønne, hvornår døden er indtrådt. Derudover er det retsmedicinerens opgave at indsamle biologiske spor til undersøgelse for dna på afdøde.

Selve undersøgelsen af findestedet samt sikringen af tekniske og biologiske spor på stedet er kriminalteknikernes opgave. I forbindelse med findestedsundersøgelsen vil der blive afholdt et retslægeligt ligsyn. Det retslægelige ligsyn kan afholdes på findestedet af retsmediciner og politi, eller den afdøde kan transporteres til Retsmedicinsk Institut.

Ved alle dødsfald skal en læge foretage et ligsyn af den afdøde. Ved en række dødsfald skal lægen indberette dødsfald til politiet, der som oftest vil træffe afgørelse om, at der skal foretages et retslægeligt ligsyn. Det kan bl.a. være ved dødsfald, hvor politiet mistænker, at der kan være sket en forbrydelse, og det derfor er vigtigt at indsamle viden og bevismateriale til en eventuel retslig afgørelse.

Det retslægelige ligsyn afholdes i København af politiet sammen med en læge fra Retsmedicinsk Institut. I den øvrige del af landet afholdes ligsynet sammen med en læge fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ved det retslægelige ligsyn gennemlæser lægen sagens dokumenter. Det drejer sig om politiets rapporter, evt. hospitalsjournaler og oplysninger fra afdødes læge. Herefter foretages en udvendig undersøgelse af afdøde, hvor lægen tager stilling til, om dødsmåden og dødsårsagen kan fastslås med tilstrækkelig sikkerhed, eller om yderligere retsmedicinske undersøgelser anbefales. Det er politiet, der beslutter, om der skal foretages en retslægelig obduktion. Hvis undersøgelsen afsluttes ved ligsynet, udfylder og underskriver lægen en dødsattest. Politiet kan herefter frigive liget til udlevering til begravelse eller bisættelse.

En obduktion er en ydre og indre undersøgelse af afdøde. Før obduktionen foretages en CT-skanning. Denne undersøgelse giver mulighed for, at lægen kan danne sig et indtryk af eventuelle sygdomme, skader hos den afdøde, eller om der er fremmedlegemer i afdøde. Disse oplysninger bruges til planlægningen af, hvilke teknikker der skal anvendes under obduktionen.

Obduktionen indledes med en udvendig undersøgelse, hvor alle skader og sygdomstegn dokumenteres. Derefter undersøges de indre organer. Hvis den afdøde er skeletteret, vil en retsantropolog deltage i obduktionen med henblik på vurdering af skader eller sygdomsbetingede forandringer af skelettet. Hvis der kræves nærmere undersøgelser af tænder eller kæbestrukturer, vil en retsodontolog deltage ved obduktionen. I forbindelse med obduktionen sikres materiale til supplerende undersøgelser. Det sker typisk for at finde ud af, om afdøde har været påvirket af alkohol, medicin og/eller stoffer, samt om en eventuel gerningsmand har afsat dna på afdøde. Mikroskopiundersøgelser kan påvise forandringer i de undersøgte organer.

Politiet vil, samme dag som obduktionen er foretaget, modtage en kortfattet erklæring med de væsentlige obduktionsfund og en foreløbig vurdering af dødsårsagen. Denne erklæring efterfølges af den egentlige obduktionserklæring. Når resultaterne af eventuelle supplerende undersøgelser foreligger, udarbejdes en supplerende erklæring, hvor den endelige konklusion om dødsårsagen fremgår.

Obduktionserklæringerne er politiets ejendom og udleveres ikke fra Retspatologisk Afdeling. Se kontaktsiden (under information til pårørende), hvem du skal kontakte, såfremt du har spørgsmål til obduktionen.

Når der findes uidentificerede lig eller ligdele undersøges de på Retsmedicinsk Institut. Med en kombination af retspatologiske, retsantropologiske, retsodontologiske og retsgenetiske metoder kan man finde oplysninger om individets køn, alder, legemshøjde, særlige kendetegn samt evt. dødsårsag, ligesom man vil kunne identificere liget ved sammenligning af afdødes tandsæt med optegnelser indhentet hos afdødes tandlæge. Fordi dansk lovgivning stiller krav om bevaring af tandlægejournaler, er identifikation baseret på tandoplysninger ofte en effektiv og hurtig metode, når ukendte, dødfundne personer skal identificeres. Også dna-analyser benyttes til identifikationer. Ved sammenligning mellem dna-profil fra afdøde og dna-profil fra prøver fra savnede eller dna-profiler fra nære slægtninge til savnede kan identiteten fastslås.

I en faderskabssag undersøger vi, hvem der kan være far til et barn. Det er Familieretshuset eller retten, der bestiller sagen hos os. Den mand eller de mænd, som potentielt kan være far til et barn, skal have taget et mundskrab. Moren og barnet får også taget mundskab. Ved hjælp af dna fra mundskrabene, kan vi undersøge og sammenligne genetiske egenskaber hos mor, barn og mand.

Hvordan tages prøverne? Prøverne tages normalt ved mundskrab. Kinden i begge sider af munden gnubbes med en skumgummisvamp. Derved opsamles celler, der kan anvendes til dna-undersøgelse. Der tages normalt to prøver fra hver person. Det står i 'Bekendtgørelsen om retsgenetiske undersøgelser i sager om faderskab', at der skal udtages 2 prøver.

Hvad viser resultaterne?
I en faderskabsundersøgelse analyserer vi områder på dna'et, der kaldes STR-regioner (Short Tandem Repeats). Disse områder er opbygget ved, at en kort dna-sekvens er gentaget et vist antal gange. Antallet af gentagelser varierer fra person til person. Ved at måle hvor mange gentagelser en person har i hver undersøgte STR-region, kan man få en dna-profil for denne person. De undersøgte STR-regioner nedarves fra forælder til barn. Ved at undersøge antallet af gentagelser hos hhv. mor, barn og mand kan vi derfor bestemme, om manden kan være far til barnet.

Hvis de genetiske egenskaber hos mand og barn passer inden for et genetisk system, taler dette for, at manden er biologisk far til barnet. Hvis de genetiske egenskaber hos mand og barn ikke passer inden for et genetisk system, taler dette imod, at manden er far til barnet. Når vi har undersøgt alle prøverne, sender vi resultatet til Familieretshuset eller retten.

Hvem tager prøver?
Familieretshuset eller retten beslutter, hvor prøverne i en faderskabssag skal tages. Der findes sygehuse og lægehuse rundt om i Danmark, der kan tage prøverne. Prøverne kan også tages på Retsgenetisk Afdeling, hvor de efterfølgende undersøgelser finder sted. Du kan finde prøvetagningens åbningstider her.

Prøverne fra barnet kan udtages på et hvilket som helst tidspunkt efter barnets fødsel.

Vejledning i udtagning af dna findes her på dansk: Faderskabssager og på engelsk: Paternity cases

I en faderskabssag undersøger vi, hvem der kan være far til et barn. Det er Familieretshuset eller retten, der bestiller sagen hos os. Den mand eller de mænd, som potentielt kan være far til et barn, skal have taget et mundskrab. Moren og barnet får også taget mundskab. Ved hjælp af dna fra mundskrabene, kan vi undersøge og sammenligne genetiske egenskaber hos mor, barn og mand.

I familiesammenføringssager undersøger vi om personer kan være beslægtede som fx forælder-barn, søskende eller andre veldefinerede former for slægtskab. Det er Udlændingestyrelsen, der bestiller undersøgelserne. Vi kan afgøre, om folk kan være beslægtede på en bestemt måde, ved at analysere genetiske træk hos mand, kvinde og barn/børn.

De fleste slægtsskabssager, som vi laver, handler om at undersøge, om personerne i en sag kan være mor og barn/børn og/eller far og barn/børn, men vi har også en del sager, hvor det handler om hvorvidt flere personer er helsøskende, halvsøskende eller måske nevøer og niecer til en person. Undersøgelserne foregår i store træk som faderskabsundersøgelser, da dette også handler om at bestemme slægtsskab. Du kan læse om faderskabsundersøgelserne ovenfor.

Vejledninger i udtagning af dna ved slægtskabsundersøgelser hos Udlændingestyrelsen, Indfødsretskontoret o.l. kan findes her på dansk familiesammenføringssager og på engelsk family reunion cases

Vi måler alkoholpromille i færdselssager. I færdselssager, hvor en person sigtes for spirituskørsel, indsender politiet en blodprøve fra den sigtede person til analyse. På Retskemisk Afdeling registreres prøven i et IT-system med persondata og politijournal nummer, hvorefter prøven mærkes med en stregkode med et unikt nummer. Der udføres dobbeltkontrol af mærkningen for at sikre, at mærkningen er korrekt.

Hvordan analyseres blodprøven?

Prøverne samles i hold og analyseres sammen med kontrolprøver med alkohol i kendte koncentrationer. Analyse foretages ved såkaldt headspace-gaskromatografi med flammeioniseringsdetektor. Ved analysen opvarmes prøverne i et lukket glas, hvorefter mængden af alkohol i luften over prøven analyseres. Selve analysen består i, at alkohol separeres fra andre stoffer ved passage gennem en analysekolonne, hvorefter alkoholen giver et udslag i detektoren. Ved at kalibrere analyseapparatet med en række opløsninger med kendt indhold af alkohol, omsættes detektorudslaget til en koncentration, som opgives i promille (gram pr. kg blod).

Analysen udføres dobbelt på to forskellige maskiner for at sikre et korrekt resultat. Resultaterne opsamles i et IT-system. Der beregnes middelværdi og fradrag, 5% af værdien - dog mindst 0,1 promille. Fradraget tager højde for analysevariation. IT-systemet udfærdiger automatisk en rapport (kaldet erklæring) med analyseresultatet. Resultatet efter fradrag - den såkaldte mindsteværdi - lægges til grund for politiets vurdering og den eventuelle efterfølgende dom for spirituskørsel.

Hvordan undersøges personer, som kører under påvirkning af medicin eller euforiserende stoffer? Ved mistanke om at en person har kørt under påvirkning af euforiserende stoffer, sørger politiet for, at der tilkaldes en læge, som tager en blodprøve, hvor der ud over alkohol også kan måles misbrugsstoffer og trafikfarlige lægemidler. Blodprøven indsendes til Retskemisk Afdeling til analyse.

Vi vurderer, om koncentrationen med korrektion for analysevariation (måleusikkerhed) overstiger en såkaldt bagatelgrænse, der er defineret i lovgivningen. I så fald vil der foreligge en overtrædelse af færdselslovens §54, stk. 1. De fleste færdselssager vurderes på denne måde. I tilfælde hvor føreren kan have været påvirket af medicin på recept, skal der foreligge en klinisk undersøgelse, der vil indgå i vurderingen af sagen (§54, stk. 2).

Vi udfører undersøgelser for politiet af beslaglagte effekter, som politiet mistænker for at indeholde ulovlige, euforiserende stoffer eller dopingmidler. Der kan være tale om fx pulver, tabletter, plantemateriale eller genstande, hvor der kan være pulverrester eller usynlige spor af narkotika.

Hvordan analyseres prøven?

På Retskemisk Afdeling registreres prøven i et IT-system med politijournal nummer, hvorefter prøven mærkes med en stregkode med et unikt nummer.

Efter oprensning af prøven, analyseres de oprensede misbrugsstoffer ved masseselektiv analytisk udstyr. Alle resultater kontrolleres af retskemikere.

For de hyppigt forekommende euforiserende stoffer bestemmes koncentrationen eller mængden af ulovligt stof, fx et amfetaminpulvers styrke i procent eller milligrammængden af ecstasy i en tablet. Undersøgelsesresultaterne udfærdiges på en erklæring, som indgår i retssagen mod den/de sigtede.

Retsgenetisk Afdeling undersøger biologiske spor, som politiet finder på et gerningssted i forbindelse med en straffesag. Det kan være spor fundet ved drab, voldssager, voldtægt, indbrud osv. Et biologisk spor kan fx være blod, sæd, hår eller spyt. Når vi undersøger et biologisk spor, stammer det ofte fra tøj, våben eller genstande fundet på eller i nærheden af et gerningssted af politiets teknikere.

Dna fundet på et gerningssted bruges som en del af politiets opklaringsarbejde. Den mistænkte gerningsmand får taget et mundskab, som analyseres og sammenlignes med dna fra sporene, politiet har fundet på eller i nærheden af et gerningssted.

Vi sender en rapport til politiet med de resultater, vi har fundet frem til. Herefter kan dna-profilen bruges som hjælp til opklaring af en forbrydelse og/eller som bevis i en retssag. Du kan læse mere om dna som bevismateriale her.

Dna-profiler fra sigtede og dømte bliver registreret hos politiet i et dna-register. Politiet kan derfor bruge profilerne til sammenligning ved andre forbrydelser.

Vil du vide mere om brug af dna i straffesager, så læs med her.

Aldersvurdering foretages i tilfælde, hvor det af Udlændingestyrelsen vurderes, at der skal laves en undersøgelse af den skønnede, biologiske alder. Ved en aldersvurdering foretages først en fysisk undersøgelse af en retslæge. Dernæst foretages røntgenfotografering af kindtænder samt venstre håndled.

Røntgenbillederne bruges til at angive den mest sandsynlige biologiske alder ud fra viden om knoglemodning af visdomstænderne og håndrodsknoglerne. Oplysningerne og den endelige vurdering samles i en skriftlig erklæring. Den vurderede alder angives altid med en usikkerhedsmargin. Ved undersøgelsen deltager en bisidder fra Dansk Røde Kors samt en tolk.

Vi undersøger knogler og menneskedele i sager, hvor der fx findes skeletdele i en skov eller på en strand. Enten kan politiet bringe knoglerne til os, eller vores retsantropologer kan tage på findestedsundersøgelse evt. sammen med en retspatolog. Vi foretager en retsantropologisk vurdering (knogleanalyse) for at bestemme, om knoglen stammer fra et menneske, samt hvor gammel den er. Hvis muligt, giver vi også en vurdering af den afdødes køn, alder, højde, etnicitet, evt. sygdom og traumer.